Skip til hoved indholdet

Besøg os

Kom og besøg os på STU Køge!

Når du skal vælge uddannelsessted, er der meget at overveje. Hvordan foregår en opstart på STU Køge? Hvem er de andre elever, og hvordan er det sociale liv? Hvilken slags støtte og hjælp kan man få? Hvordan ser et skema ud? Kan man komme i praktik? Det er helt naturligt, at du gør dig alle disse overvejelser, når du træffer dit valg.
Derfor vil vi gerne invitere dig til et besøg og en rundvisning på vores stu. På rundvisningen får du mulighed for at få svar på dine spørgsmål og få et indblik i vores dagligdag og undervisningsmiljø.

 

Intropraktik

Det er også en mulighed at komme i intropraktik på STU Køge. Det giver dig chancen for at opleve vores dagligdag, deltage i undervisningen og mærke ungdomsmiljøet hos os. Vi tilpasser intropraktikken efter dine behov, og det vigtigste er, at det passer til dig.
Under din intropraktik vil du have en underviser tilknyttet, som vil være der til at hjælpe og guide dig igennem forløbet. De elever, der allerede går på STU Køge, har næsten alle sammen været i praktik, så de ved, hvor vigtigt det er at blive taget godt imod, når man er ny på skolen.
Vi ser frem til at byde dig velkommen og vise dig, hvad STU Køge har at tilbyde!



Visitation

For at starte på STU skal du visiteres til det via din bopælskommune. Herunder kan du finde links til visitationsprocesserne i nogle af de kommuner STU Køge samarbejder med.

Køge kommune: STU - Ungecentrum

Greve kommune: STU | Greve Kommune

Faxe Kommune: STU | UU UngeVejen

Ringsted kommune: STU-vejledning



Vil du på besøg eller i praktik?

STU Køge
Karlemosevej 48
4600 Køge

CVR-nr: 29189374
EAN: 5798007766672 

Telefon: 5667 2660
stukoege@koege.dk

Nyttige genveje