Skip til hoved indholdet

Esport og Medier

På Esport og medielinjen får du muligheden for at dykke ned i tre spændende fag: Esport, mediefag og fitness. Her kombinerer vi læring og aktivitet for at skabe et stimulerende og mangfoldigt læringsmiljø.
I Esport udforsker vi spillet Counter-strike, hvor vi ikke kun spiller men også udvikler vores kommunikative kompetencer og samarbejdsevner gennem spillet. Vi fokuserer på personlig udvikling og identitet, og vi strukturerer undervisningen, så den supplerer de andre emner på linjen. Derudover deltager vi i spændende Counter-strikekampe mod andre stu-steder, hvor du selvfølgelig kommer med på holdet.  
I Mediefaget får du mulighed for at udforske forskellige områder inden for IT-verdenen. Vi tilpasser forløbene efter dine interesser og færdigheder og introducerer dig til forskellige programmer og værktøjer inden for fotografering og videooptagelse. Vi arbejder med praktiske produktioner, såsom at lave videoer om vores fælles studieture. Det giver dig praktisk erfaring med medieproduktion.
Fitness er en anden vigtig del af vores linje, da vi ønsker at fremme en sund livsstil. Fordi du sidder meget stille både til esport og mediefaget, har vi lagt ugentlige fitnesslektioner ind i vores skema. Her kan du træne alene eller på hold med dine klassekammerater, , hvilket giver dig mulighed for at holde dig aktiv og styrke din fysiske form.
Alt i alt giver esport og medielinjen dig en unik mulighed for at lære, træne og have det sjovt på samme tid. Vi glæder os til at byde dig velkommen!


STU Køge
Karlemosevej 48
4600 Køge

CVR-nr: 29189374
EAN: 5798007766672 

Telefon: 5667 2660
stukoege@koege.dk

Nyttige genveje