---
title: "Musik, kunst & craft"
description: "Se mere om linjen her."
date: "2026-10-21"
created: "2024-02-22"
---

[Hjem](https://stu.koege.dk/)

                    [Vi tilbyder](https://stu.koege.dk/vi-tilbyder)

                [Musik, kunst & craft](https://stu.koege.dk/vi-tilbyder/musik-kunst-craft)

# Musik, kunst & craft

På musik, kunst og craftlinjen vil du både skulle arbejde med musik, kunst og craft.

I hverdagen arbejder vi opdelt i 2 grupper. Du vil have kunst og craft det ene halvår og musik det andet, hvor du vil udvikle forskellige kompetencer.

**Musik:**

I musikundervisningen dykker vi ned i rytmisk træning og instrumentlære, men allermest sammenspil, hvor du vil opleve glæden ved at spille musik sammen med andre som i et rigtigt band. Gennem musikken træner du ikke kun dine musikalske færdigheder, men også dine samarbejdsevner, koncentration, mod, tålmodighed og disciplin. Vi udforsker forskellige tidsperioder i musikhistorien og vælger i fællesskab, hvilke bands og kunstnere vi skal dykke ned i. Vi holder også koncerter for resten af STU Køge og gæster til fx åbent hus og dimissioner. Det er der masser af læring og fede oplevelser i.

**Kunst & craft:**

I kunstundervisningen vil du blive inspireret til at bruge din fantasi og visuelle evner til at skabe unikke billeder og genstande. Vi udforsker emner som billedkomposition, farvelære, kunsthistorie og samtidskunst for at udvikle dit eget kunstneriske udtryk. Der er masser af muligheder for at prøve forskellige teknikker og materialer, såsom keramik, akryl, akvarel og meget mere. Og det bedste af det hele -dine kunstværker bliver udstillet, så du kan fremvise dine kreationer.

I craft arbejdes der med håndens arbejde: Håndarbejde og håndværk. Vi tager udgangspunkt i en idé, en kommende begivenhed på STU Køge eller et materiale. Det kan være meget forskellige DIY projekter f.eks. at skabe noget konkret, det kan være støbning i cement, nørkleri, træarbejde, byggeprojekter, upcycling mm.

![](https://stu.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/b84b3790-c90c-4c72-ab80-08dc4a40b959?width=800)

![](https://stu.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/6f4e238f-d343-4119-ab7a-08dc4a40b959?width=800)

![](https://stu.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/00bec91e-360b-4553-526d-08dc401930b3?width=800)

![](https://stu.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/0e70da39-e79b-43bf-526f-08dc401930b3?width=800)

![](https://stu.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/e5a3e13d-6e66-40f5-9fe7-08dc5dec8d89?width=800)

![](https://stu.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/2fcb3320-ee3a-4e8f-9fe8-08dc5dec8d89?width=800)
